Lillian Simonsen's blog

Kalasnikov & demokrati

Lillian Simonsen — Mon, 30 Jan 2017 20:50:34 +0000

Af Lillian Simonsen

Tema: Erindring med aktualitet nr. 4

Doven formiddag i Suleymaniya, Kurdistan Iraq, 2004

To pershmerga - den ene af høj rang, den anden menig - på besøg

Kalashnikovs hviler i køkken

Det er første gang, jeg er tæt på krig

Dagene vænner mine øjne til våben; på spisebord, i gadebillede som på natbord

Lige så i Başûr-/syd, i Rojava-/vest, i Rojhelat-/øst og i Bakur-/Nord-Kurdistan

Virkeligheden er sådan, i 2004 som i 2017

Kurderne kæmper med både demokrati og våben

Kære kurder

Pas på dig

Ellers vinder magthavere med egne spilleregler

Temaet ”Erindring med aktualitet”, er en række billederne af kurdiske øjeblikke. For at mindes og for at huske, at kampen for retfærdighed for det kurdiske folk fortsætter.

Hold øje med fortsættelsen af min blog; der kommer snart en ny fortælling med erindring og aktualitet på instagramprofilen modvaegtlil

Kurdisk mand ved flodbred

Lillian Simonsen — Mon, 23 Jan 2017 13:10:19 +0000

Af Lillian Simonsen

Billedtekst: Kurdisk mand står ved flodbred iført de klassiske posede bukser og håndlavede Horamisko, med kebab er på kulgrill, foto: Lilsim

Tema: Erindring med aktualitet nr. 3

Stod på bredden af Zab River

En lørdag eftermiddag i Dokan, Kurdistan Iraq

Kurdisk picnic, sommeren 2004

Bedstemødre bredte tæpper ud fra morgenstunden

Resten af familien kom dryssende op af dagen

Unge musikere spillede for penge på zurna og tromme på skift for spontant dansende grupper

Det er kurdisk kultur i harmoni

Kampen om identitet og civile rettigheder var stærk i 2004 og endnu stærkere i dag

Kære verden

Tag ikke fejl

For kurderne giver aldrig op

Temaet ”Erindring med aktualitet”, er en række billeder af kurdiske øjeblikke. For at mindes og for at huske, at kampen for retfærdighed for det kurdiske folk fortsætter.

Hold øje med min blog; der kommer en ny fortælling med erindring og aktualitet hver uge!

Natbord Mosul

Lillian Simonsen — Mon, 16 Jan 2017 19:36:36 +0000

Af Lillian Simonsen

Foto: Lilsim, 2004, Kirkuk, Iraq - Region Kurdistan

Tema: Erindring med aktualitet, nr. 2

Jeg skal hjem til Danmark, via Mosul

En tidlig sommermorgen fra Kirkuk, Kurdistan Irak

Som i dag, er det i sommeren 2004 dødsens at køre gennem Mosul

En peshmerga, min kurdiske kæreste og jeg, i en sort BMW

Jeg sidder på bagsædet

Som i dag, er Mosul i sommeren 2004 dødsens at køre igennem

Det er sommer og jeg er langt hjemmefra

Saddams sønner, Uday og Qusay blev dræbt i Mosul året før

Kære Gud

Lad os komme igennem

Ellers må vi affyre pistolen

Tema: ”Erindring med aktualitet”, en række billedfortællinger af kurdiske øjeblikke. For at mindes og for at huske, at kampen for retfærdighed for det kurdiske folk fortsætter.

Hold øje med min blog; der kommer en ny fortælling med erindring og aktualitet -hver uge fremover!

Sakine, Fidan og Leyla længe leve!

Lillian Simonsen — Mon, 09 Jan 2017 22:15:34 +0000

Af Lillian Simonsen

Billedtekst: Skærmfoto fra Facebook, Dansk Kurdisk Kvindeforening om demonstration på Axel Torv på tre års-dagen for drabet af tre PKK-aktivister, 7. januar 2016, kl. 12:30 - 15:00

Tema: Erindring med aktualitet, nr. 1

Vi sidder ved hver vores computer i ROJ TV'S lokaler på HC Andersens Boulevard

En almindelig torsdag, 10. januar 2013

Nyheden tikker ind .... "Tre kurdiske kvinder likvideret i Paris”

Erdogan genoptog få dage før fredsforhandlingerne med Abdullah Öcalan

ROJ TV blev i marts 2012 idømt to måneders sendestop

Kurdere verden over gik på gaden for Sakine, Fidan og Leyla i 2013, som nu

Angrebet på tre PKK-aktivister er reaktion på fredsforhandlingerne, sagde kurderne

I lørdagens demonstration 2016 kræver de retfærdighed og øjeblikkelig undersøgelse af mordene

Kære verden

Stop drab på kurderne

Ellers kæmper kurderne for evigt

Jeg starter i dag temaet ”Erindring med aktualitet”, en række billedfortællinger af kurdiske øjeblikke. For at mindes og for at huske, at kampen for retfærdighed for det kurdiske folk fortsætter.

Hold øje med min blog; der kommer snart en ny fortælling med erindring og aktualitet.

Danske folketingsmedlemmer til udenrigsminister Kristian Jensen: Sig fra overfor Erdogan, så det kan høres i Ankara

Lillian Simonsen — Sun, 13 Nov 2016 17:49:11 +0000

Af Lillian Simonsen

Billedtekst: Stop undertrykkelsen i Tyrkiet! Stop overgrebene på de folkevalgte! Frigiv de politiske fanger! Styrk den internationale solidaritet! Og stop undtagelsestilstanden i Tyrkiet, var nogle af de krav, 300 fremmødte krævede foran den tyrkiske ambassade, lørdag 12. nov 2016, foto: LilSim

Demokratiet i Tyrkiet er under nedbrydning. Landet er i undtagelsestilstand, over 10.000 offentlige ansatte er fyret. Der er pressecensur, aviser er lukket ned og tusinder, herunder dommere, journalister, folkevalgte parlamentarikere, borgmestre og regionspolitikere, bliver dagligt fængslet i Tyrkiet.

Og når ens venner bliver fængslet, demokratiet dagligt undertrykkes, så er det nødvendigt at sige fra.

- Ord og bekymringer er ikke nok, det må følges op med handling, sagde Søren Søndergaard i Hellerup lørdag eftermiddag, foran den tyrkiske ambassade, hvor omkring 300 mennesker var mødt op for at vise deres utilfredshed med udviklingen i Tyrkiet.

Billedtekst: Søren Søndergaard fra Enhedslisten og Holger K fra SF tordnende mod undertrykkelsen af demokratiet i Tyrkiet. Begge politikere krævede mere pres på Erdogan af den danske regering. "Bekymring er ikke nok, der skal tales, så det kan høres i Ankara", foto: LilSim

Enhedslistens plan for handling mod den nedbrydning af demokratiet, der dagligt sker i Tyrkiet, går blandt andet ud på ”at adoptere” de fængslede parlamentsmedlemmer fra HDP, forklarede Søren Søndergaard.

Størstedelen af HDP’s 59 medlemmer er under anklage for mere eller mindre absurde anklager, og flere af dem er allerede fængslet, blandt andet partiets formand og forkvinde.

- De forfulgte og fængslede skal vide, at vores solidaritet, den er der, og at kampen for demokrati og retfærdighed fortsætter.

Enhedslisten har sendt en forespørgsel til Folketinget; den finder sted på onsdag kl. 13 http://www.ft.dk/samling/20161/forespoergsel/f11/index.htm

Holger K til NATO: Tag fat i kraven på Erdogan

Tyrkiet kan ikke være medlem af NATO og samtidig undertrykke folket og de demokratiske rettigheder. Den danske regering skal tage langt mere højlydt afstand fra krænkelserne af menneskerettighederne i Tyrkiet. Det skal Kristian Jensen gøre, så man kan høre det. Osse i Ankara, sagde Holger K Nielsen i sin tale ved demonstrationen foran den tyrkiske ambassade i Hellerup, lørdag eftermiddag.

Video of YCSNnV1j300

Løven har brølt: Kurderne vandt!

Lillian Simonsen — Wed, 15 Jun 2016 19:29:18 +0000

Af Lillian Simonsen

Hvis nu Østre Landsret var en Disney-film, så var Elmquist den brølende løve, og Erbil Kaya den glinsende flotte snedige sorte panter. Og resten af de i alt syv forsvarere for 10 kurdiske mænd tiltalt for indsamling af millioner af danske kroner til den kurdiske tv-station ROJ TV, var elegante, kloge dyr fra Jungleskoven.

For kurderne vandt! Det gjorde de sgu. Osse så det batter.

Der var en ulidelig spænding i retssal 1 i dag, mange minutter før strafudmålingen blev afsagt klokken 15. Og da dommeren endelig åbnede munden, var det som om, jeg ikke kunne høre, eller se, blodet skyllede igennem omkring 40 menneskers årer i rummet, sammen med adrenalinen, udløsningen var enorm, lettelsen, selvom vi ikke rigtig vidste, om det nu var sandt, ”prøvetid”, ”udvisning”, ”betinget”, og ”Danmarks rekord i betinget dom”, som Løven sagde bagefter.

Jo, de to dømte kurdere, fik deres straf, hhv. 4 og 5 år, udvisning - men betinget og med udsættelse af straf og på betingelse af, at de opfører sig ordenligt i (mindst) 2 år. Og en økonomisk lussing.

Men, men, men, først i dag forstod alle dommen, da det viste sig, at både nævninge og dommere faktisk også har forstået, hvad det er, de kæmpende kurdere arbejder for.

.... dommere og nævninge lagde ved strafudmålingen vægt på, at tidligere direktør Z fra ROJ TV, bestyrelsesformand HW eller direktør Y, aldrig er blevet sigtet. For de burde da om nogen, kende til hvor de indsamlende millioner gik hen …..

…. og den lange behandlingstid, godt 10 år, det umenneskelige pres er ikke en menneskeret værdig …..

…. og at alle har handlet i frihedskampens tegn, selvom landsretten ikke siger det, så ved vi nu, mellem linjerne, at budskabet er gået ind. Danskerne ved nu godt, at kurderne er undertrykt, og at Tyrkiet ikke er en retsstat!

Ventetiden var ulidelig

Lige før dommere og nævninge kom ind i retssal 1, et par minutter over 15, hastede en af de to skyldigt dømte kurdere over til tilskuerpladserne, for at give sin kone bilnøglerne. Det var løveadvokaten, der rådede ham til det. Vi vidste jo ikke, at han skulle få lov til selv at køre bilen hjem med sin dejlige kone ved siden af sig.

Da dommeren endelig fik afsagt den første strafudmåling, brød min sidekvinde sammen, en søster til en af de dømte. Hun hulkede, snøftede, og jo mere dommeren fik læst op, desto mere steg gråd og snøften fra tilskuerpladserne, der alle var besat af kurdisk familie. Bortset fra tre journalister.

De otte tidligere tiltalte, der i forrige uge alle blev frikendt, fik i dagens anledning og på grund af den store tilskuermængde, lov til at indtage deres faste pladser bag forsvarerne, hvor de har siddet siden 31. august 2015, da appelsagen startede i Østre Landsret.

Havde jeg bare måttet fastholde det billede på min iPad!

10 Kurdiske Helte, som advokat Erbil Kaya kaldte dem i sin forsvarsprocedure, det billede var som Krøyers ”Frokost i det Grønne”.

Det øjeblik glemmer jeg aldrig.

Erbil Kaya procederede osse i maj, at der måtte være en grund til, at hverken Z, bestyrelsesformanden eller IY var blevet tiltalt.

Dén gentog Løv'Elmquist i går i sin procedure, som han i sin tid osse fremførte argumentet i ROJTV-sagen.

At sagen har taget 10 år, var også et af de hensyn, der satte rekord i betinget strafudmåling. Lige som de personlige hensyn, alder og helbred og tilknytning til DK.

De her mænd, har ikke skjult noget, de har udført lovlig indsamling til den mediedækning, der er totalt forbud mod i deres fødeland. Og som kurdere i især Tyrkiet lider under i dag, mere end nogensinde. Der er jo borgerkrig.

Tak for kampen! Vi ses i morgen!

Klokken er snart 19, og jeg har endnu ikke fået armene ned. Jeg beder jer, bære over med min tilstand af glædesrus:

- Bijiiii Kurdistan! BiJiii 10 kurdiske helte! Tak for kampen!

Siden 2008, har jeg været med i kampen, hvor jeg sammen med Kurdisk Forum var med til at aflevere en god stak underskrifter indhentet rundt i DK hos borgmestre, der støttede kolleger i Tyrkiet. Borgmestre i Tyrkiet var blevet truet af den tyrkiske stat og nogle sigtede, for at have skrevet et brev til daværende statsminister Anders Fog Rasmussen om ikke at lukke ROJ TV.

Dengang revsede AFR Erdogan for ikke at give plads for ytringsfriheden.

Den byttede han desværre senere væk for en generalsekretærpost, i følge lækkede ambassadepapirer fra WikiLeaks og fra aktindsigt i Radio TV-nævnet i DK.

USA bad DK lukke ROJTV, presset af TR og DK og EU-lande makkede ret.

- Sagen er nu slut, sagde dommeren, og gentog det endnu en gang lidt senere. Som om han også selv ville være sikker på, at det nu var rigtigt.

Sagen mod kurderne i DK er slut, slut, slut. Nu.

Hvis ikke anklager finder på at banke på Højesterets dør.

Læs domsudskriftet ” To tiltalte idømt fængsel for økonomisk støtte til terrororganisationen PKK, men ikke udvist”

Læs domsudskriftet ” To tiltalte dømt for økonomisk støtte til terrororganisationen PKK”

Frikendt i går, varetægtsfængslet i dag

Lillian Simonsen — Thu, 09 Jun 2016 13:34:58 +0000

Af Lillian Simonsen

I går blev otte kurdere frikendt i Østre Landsret efter flere års retssag. Anklagen lød på indsamling af penge til PKK.

I dag er en af de frikendte varetægtsfængslet for 13 dage under grundlovsforhør i Københavns Dommervagt.

Årsag er en tysk anmodning om udlevering, udstedt 27. april 2016.

Sigtelse: Kadro for PKK i Tyskland

Nærmere specifikt, organisator for indsamling af penge og organisering for PKK i Bremen og omegn.

Billedtekst: Advokat Anders Schønnemann (stribet slips) repræsenterede i dag en 59-årig kurdisk mand, HD, ved grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. De omkringstående på billedet er kammerater, den sigtede er nu varetægtsfængslet i 13 dage, foto: LilSim

Advokat Anders Schønnemann afviste øjeblikkeligt både udlevering og varetægtsfængsling af den sigtede 59-årige kurdiske mand, HD, der de seneste 38 år har været bosat i Tyskland med sin familie.

Sigtede har mødt til alle retsmøder i både Østre Landsret og i Byretten, bortset fra de dage, han har været fritaget. Han har ingen planer om flugt.

Schønnemann begrundede også sin afvisning med, at gerningsbeskrivelsen i udleveringsordren ikke var et udtryk for terror, idet HD ikke var mistænkt for at have "skræmt" eller "skadet en befolkning" eller for at have "støttet eller finansieret terror".

Samtidigt vidste den frifundne mand, at hvis han var blevet kendt skyldig i Østre Landsret, kunne han risikere øjeblikkelig fængsling. Dette på trods var HD til stede ved domsafsigelsen i Østre Landsret i går.

To civilbetjente anholdte den netop frifundne, før denne forlod retslokalet efter endt domsafsigelse.

- Jeg vil ikke løbe nogen steder. Jeg har ikke gjort noget, og jeg er ikke skyldig. Jeg er en aktiv person og arbejder for min kultur, sagde tiltalte til dommeren.

Dommeren tog anklagerens begæring om 13 dages varetægtsfængsling til sig, med ordene:

- Du har jo ingen tilknytning til Danmark.

En undersøgelse af udlevering og sigtelse fra Tyskland sker nu over 13 dage, samtidig med at den ellers frifundne kurdiske mand er anbragt i, formodentlig, Vestre Fængsel.

Advokat Anders Schønnemann appellerede omgående til Landsretten om at tage stilling til varetægtsfængslingen; måske der kommer afgørelse allerede i morgen.

Sigtedes svar til dommeren på sigtelsen lød:

- Det eneste jeg har gjort forkert er, at jeg er født kurder!

Læs også ”To kurdere dømt for millionstøtte til PKK” hos Modkraft

Læs også ” »Dom for terrorstøtte er en del af klapjagt på den kurdiske bevægelse«” hos Modkraft

Hvad er en kurder?

Læs svaret i det berømte digt "KINE EM", af CEGERXWÎN, 1903 – 1984, kurdisk national digter

Skærmbillede af et udsnit af en engelsk oversættelse af KINE EM/Hvem er jeg?, Se også Sirvan Perwers fortolkning af digtet, herunder, i en videooptagelse fra 1991, Kurdistan Iraq:

Video of yyyNXCIikvQ

Forsvar for 10 kurdiske helte

Lillian Simonsen — Mon, 23 May 2016 09:17:21 +0000

Af Lillian Simonsen

Billedtekst: 16. september 2012 ankom kampagnebussen "Freedom for Abdullah Öcalan" til København, dagen efter startede anholdelsen af 10 kurdere, tiltalt for at have indsamlet penge til PKK, via den kurdiske tv-station ROJ TV, Læs tidligere blogindlæg om begivenheden "Mens verden venter på miraklet for Ocalan", foto: Lilsim

Over fire år har 10 kurdiske mænd skullet forsvare sig i danske retssale overfor tyrkiske krav, mens deres hjemland ligger hulter til bulter og dagligt lukker ned for demokrati og civile rettigheder. De blev alle frikendt i 2014 i byretten for tiltale om at have indsamlet penge til PKK, men anklagemyndigheden appellerede sagen til Østre Landsret, som afsiger dom onsdag 8. juni.

Skal det også lykkes Tyrkiet at lukke kurdiske eksilsamfund i Danmark?

Læs nogle af tiltaltes egne udtalelser, fremsagt mundligt i retten, efter anklager og forsvars procedure (nedskrevet efter tolkning):

Billedtekst: Under grundlovsforhøret af 10 kurdiske mænd, i alderen 29 til 73 år, var der demo foran Københavns Byret, 19. september 2012, Læs tidligere blogindlæg om grundlovsforhøret "Badman lukker dørene", foto: Lilsim

Klient 1:

- Hvis det er kriminelt at forsvare en befolkning, der er tilsidesat, så vil jeg sige, at det vil jeg altid forsvare

”Høje landsret og ærede medlemmer og andre medlemmer

Jeg sidder foran jer i statens tilstedeværelse; jeg er en af de forurettede.

Rent faktisk er det sådan, at hvis nogen skal sigte nogen for terror, så er det mig. Jeg lider under, at jeg i 23 år må bo i eksil.

De sigtelser, der er fremkommet, forsvarer Ankara-kriterierne. Men Københavner-kriterierne forsvarer jeg, og med den grund, at alle sigtelserne imod mig, udover 3 punkter, accepterer jeg. Og jeg står bag det, jeg osse sagde i byretten, hvor jeg har forklaret:

Jeg er ikke medlem af PKK.

Jeg er ikke en person, der i 23 år har indsamlet penge til PKK.

Jeg er heller ikke i stand til at bestride positioner eller aktiviteter, de evner har jeg ikke.

Udover de 3, accepterer jeg de andre anklager. Et folk er nægtet rettigheder. Hvis det er kriminelt at forsvare en befolkning, der er tilsidesat, så vil jeg sige, at det vil jeg altid forsvare.

Med disse ord, vil jeg bede de beærede i retten, læg hånden på hjertet, lyt ikke kun til mig, men til deres samvittighed, så tror jeg, at I ville have gjort det samme”

Billedtekst: Over 80 kurdere stod tavse i 5 minutter, på trappen til Københavns Byret, da retssagen mod ROJ TV startede 15. august 2011, hvorefter de startede et pressemøde foran den danske og udenlandske presse, læs tidligere blogindlæg om begivenheden "Alle kridter banen op i ROj TV-sagen", foto: Lilsim

Klient 2:

- Hvis I havde boet i en andet land og oplevet, det, vi har. Og var blevet dømt, så ville I kunne forstå, hvordan vi tænker

”Høje dommere og ærede nævninge, jeg vil gerne sige tak for alt til forsvarsadvokaterne, der har været med i denne sag i de sidste 4 år.

Der er en ting, jeg er blevet klar over, at I har forsvaret en hel kultur, med sprog og kultur. I er de mest modige mennesker. I forsvarer Københavner-kriterierne, mest muligt, uanset resultatet, så vi er stolte af jer.

Derudover, til dommere og nævninge, vil jeg sige, at der er en hel masse emner, der ikke er belyst i denne sag, for i 2005 startede alle problemerne. Et vidne har fortalt noget.

Læg mærke til, at anklager ikke har stillet mig ét eneste spørgsmål om 2005, for så ville jeg fortælle, at de værdier, det her land har, begyndte at blive forhandlet.

I al den tid, jeg har været anholdt, så ville jeg have forsvaret dette land og de regler, man har her.

Forsvarer talte om Hitler, og om at Tyrkiet er en retsstat.

Tænk hvis tyskerne havde overtaget Danmark, og forbudt os at tale, leve med vores kultur og tyrkerne havde lavet massakre.

Hvis I havde boet i en andet land og oplevet, det, vi har. Og var blevet dømt, så ville I kunne forstå, hvordan vi tænker.

Vi har ikke forrådt det her land, det har vi altid forsvaret, og det er jeg stolt og lykkelig over, for der kommer hundredvis her, og de har støttet mig, spurgt, drukket kaffe med mig. Der er mange flere, der sympatiserer. De eneste der tænker anderledes, er anklagerne. Osse kulturministeren fik det dårligt.

I vil føle dårlig samvittighed, nye dommere og nye nævninge, jeg lægger hånden på hjertet. Danmark længe leve, den danske befolkning og deres følelse af broderskab”

Billedtekst: 10. januar 2012 bliver ROJ TV idømt en bøde på 5 mio. danske kroner i Københavns Byret, men den kurdiske tv-station fortsætter med at sende nyheder og kultur med kurdisk vinkel, Læs tidligere blogindlæg om begivenheden "ROJ TV fortsætter med at sende", foto: Lilsim

Klient 3

- Jeg har været væk fra mit land, og jeg kan ikke lukke øjnene for, det der sker dernede. Jeg har set det hele og føler sympati for Öcalan og Mandela, det er naturligt

”Tak til dommere og nævninge, tak. De ord, jeg har sagt i byretten, er som her.

Sammenslutningen af kurdere arbejder for at få de unge væk fra kriminalitet, lære sprog, kultur, musik. Det har jeg brugt min tid på, det arbejder jeg for.

Jeg har været væk fra mit land, og jeg kan ikke lukke øjnene for, det der sker dernede. Jeg har set det hele og føler sympati for Öcalan og Mandela, det er naturligt.

Jeg mener, at Öcalan har ret, da han startede Fredsprocessen. I skal osse se lidt på, hvad vi ser, men det afgørende er dommerne og anklagerne og nævninge, I har bolden.

Mine følelser er, at vi har ikke gjort noget forkert. Tiden vil vise, at vi havde ret, tak for jeres tålmodighed”

Billedtekst: Abdullah Öcalan er symbolet for kurderes frihedskamp verden over, uanset medlemskab af PKK eller ej, foto: Lilsim

Klient 4

- Hver time, hver dag sker der ting, og vores land ligger hulter til bulter, og når vi så bare kæmper en lille smule, så bliver vi altid opfattet som terrorister

”Ærede dommere og nævninge, 43 år jeg har levet, og jeg har ikke gjort en myre fortræd. Jeg har troet på frihed og vil fortsætte med at kæmpe for dette og tro på det.

Vi vil gerne have, at I viser en smule empati.

Vi er 50 mio. kurdere i verden, desværre har vi ingenting.

Vi vil ikke være respektløse, men i nogle afrikanske lande, med fx 50.000 mennesker, har de et land og i det mindste et flag, men der er ingen i verden, der accepterer vores sprog. Og når vi forsøger at forsvare os, og på trods af, at det er inden for lovens rammer.

Det er ubegribeligt, at vi de sidste 4 år har været i denne situation; det kan jeg ikke finde en mening med. Hver time, hver dag sker der ting, og vores land ligger hulter til bulter, og når vi så bare kæmper en lille smule, så bliver vi altid opfattet som terrorister

Personligt, min mor er kurder, sådan er jeg født, skulle jeg protestere overfor Gud?

Det er så åbenlyst, I må forstå, for lige meget hvad jeg gør, har jeg troet på dette land og systemerne. Jeg har troet på Københavner-kriterierne, som kom efter 2. Verdenskrig, på grund af Hitler.

Vi har forsøgt at gøre noget, som i de kriterier. Vi stå bag vores tv-kanal, der forsvarer vores sprog og vores folk, som vi har forsøgt at forsvare og hjælpe.

Hvis nogen skal sigtes, er vi de sidste, det vil jeg gerne have, at I tænker over. Respekt”

Video of sFD3QNJW8gs

Klient 5

- Jeg har en video, om Gülenbevægelsen og en tyrkisk agent, der forklarer, hvordan de skal sætte kurderne i et dårligt lys. Det var vigtigt for mig at få den ind her, men den blev ikke godkendt.

”Jeg skal ikke sige noget til det forsvarerne har sagt, men om falske dokumenter. Jeg har en video, om Gülenbevægelsen og en tyrkisk agent, der forklarer, hvordan de skal sætte kurderne i et dårligt lys, det var vigtigt for mig at få den ind her, men den blev ikke godkendt.

Jeg har ikke været i retten flere gange, fordi min virksomhed gik konkurs, så jeg skulle finde nyt arbejde, og få tid til andre retssager. Jeg blev nødt til at opbygge virksomheder. Jeg var ikke væk, fordi jeg ikke gad, men jeg havde ikke andre muligheder”

Billedtekst: ROJ TV fik dansk sendetilladelse og startede med at transmittere 1. marts 2004. Allerede før sendetilladelse var givet lå den første klage på Radio-og tv-nævnets bord. Dengang som nu, risikerer medier og mennesker i Tyrkiet retsforfølgelse og cikane for omtale af den kurdiske sag. Som eneste tv-station viste ROJ TV kurdernes virkelig ucensureret og var meget populær og elsket, foto: Lilsim

Klient 6

- Jeg vil kun tale i 2 minutter. Efter at jeg har hørt at Tyrkiet er en retsstat, har jeg besluttet mig for ikke at sige noget.

”Høje dommer og ret, nævninge, mit liv i Danmark er næsten kun foregået i retssale, for jeg har arbejdet i 3 år i Københavns Byret.

Jeg vil kun tale i 2 minutter. Efter at jeg har hørt at Tyrkiet er en retsstat, har jeg besluttet mig for ikke at sige noget.

Hvis jeg skal beskrive Kurdistan, så er øverste del paradis og nederste helvede. Den kurdiske befolkning er især blevet undersøgt af europæerne, men de har kun kunnet undersøge 2 %, sprog og kulturer, men der er én ting, de ikke kan finde, det er kurdernes videnskab”

Sagens stridspunker:

- Terror eller humanitær folkeret?

- Væbnet konflikt eller terror?

- Sympati for den kurdiske sag eller medlem af PKK?

- Kampen for civile rettigheder eller terror?

- Fri presse eller censur?

- Retssamfund eller regime?

Dommen i appelsagen afsiges i Østre Landsret onsdag 8. Juni kl. 9.00.

Se den historiske tidslinje i sagen hos

Timetoast - Den Kurdiske Stemme (DK) eller The Kurdish Voice (ENG)

Brev til statsminister Lars Løkke

Lillian Simonsen — Fri, 19 Feb 2016 00:08:44 +0000

Af Lillian Simonsen

Kære Lars Løkke

Har du mødt Mirza? Beritan? Akbar? Eller måske Zirik og Champion?

Miro, er der nok størst chance for, at du har set før, han skifter bare tit navn. Ofte bliver han kaldt, den kurdiske Al Pacino.

Jeg mødte alle seks personer i aftes, inde i København. Og jeg vil så gerne introducere dem for dig, for hvert enkelt menneske har sådan en spændende historie at fortælle. Og jeg tænker, det må være vigtigt for dig, som statsminister, at lære en masse forskellige mennesker at kende og ikke mindst forstå mangfoldige menneskeliv.

Skærmfoto, fra filmen "Brev til Kongen" af Hisham Zaman

Kender du det, jo mere du får at vide om et menneske, desto tydeligere bliver de for dig. Pludselig forstår du, det liv, de fortæller om at have levet, før du mødte dem, har formet dem som mennesker.

På én gang bliver Hassans ansigtsfarve mere klar, og hans øjne udstråler glæde, når han fortæller dig om sin passion. Og Akbars fortælling fra i aftes, om, dengang han skulle hente løn hos sin tidligere arbejdsgiver, står stadig lysende klar for mig nu, hvor jeg skriver dette brev til dig.

Du skulle møde dem. Bare et par timer, lige som jeg gjorde i aftes, for de gjorde alle et stort indtryk på mig. Så meget, at jeg får lyst til at skrive til dig om dem, for at du også skal lære dem at kende. Og vide, at de eksisterer som rigtige, virkelige mennesker.

Mennesker i limbo

Det var Hisham Zaman, den norske filminstruktør, der inviterede mig til at møde dem. For han synes nemlig, at Mirza, Beritan, Hassan og de andre, var sådan nogle interessante mennesker, at han har lavet en hel film om dem.

- Filmen er et bevis på, at disse mennesker eksisterede i Oslo i 2014, og er et billede på, hvad der sker i EU i dag, fortalte Hisham Zaman mig i aftes.

- De har faktisk levet i en lejr og kom med bus til Oslo for at få lidt adspredelse og frihed. Det er godt at vise det. Og godt at vise det på den måde, de lever, og så er det op til os, hvordan vi vil tage det ind i vores liv. Jeg håber, at næste gang folk ser en flygtning, at de så tænker på, at denne person faktisk eksisterer.

- Jeg prøver at tage stemplet væk og bare fortælle historien om folks forskellige baggrund og meget forskellige grunde til at komme til Norge. Mirza ønsker fx ikke at blive i Norge, mens andre, Akbar virkelig gerne vil blive, men bliver afvist. Dette ”Limboland” er interessant, der er så mange historier og vinkler her.

Skærmfoto, fra filmen "Brev til Kongen" af Hisham Zaman

Gæst i tre dage, på fjerde dagen, er du en del af familien

Hisham fortalte mig, at filmen om de seks asylansøgere, for det er jo det, de er, sendte han til selveste kongen af Norge, på dvd.

Fordi Hisham mener nemlig, at hans asylvenner alle er levende beviser for, at mennesker, der flygter til et andet land for at søge asyl, er rigtige mennesker. Med levede historier, ønsker og håb, had og kærlighed. Og netop det faktum, bevist ved at fortælle rigtige menneskers historie, med fokus på drama, de barske ting i deres liv, problemer og personlige kampe, er vigtige at få fortalt til kongen, til nordmænd – ja, til hele verden.

Hisham siger, at det op til os selv, hvordan vi vil tage de forskellige flygtninges historier til os.

Jeg blev så inspireret af mødet med Hisham Zaman og hans karakterer i filmen ”Brev til Kongen”, at jeg tænkte: - Nu sender jeg et brev til statsministeren om denne her dejlige livsbekræftende film, for han må, om nogen, lære de her mennesker at kende, En statsminister må kende sine flygtninge i landet. Ja, alle statsministre i Europa bør.

Så, kære @LarsLoekke, du kan nå det endnu, at se filmen ”Brev til Kongen”, der fortæller historien om seks personer, der ankommer til Oslo med bus fra et asylcenter, og lige får et par timer i byen, før de skal tilbage til lejren.

Skærmfoto, fra filmen "Brev til Kongen" af Hisham Zaman

Alle har de noget, de skal nå at gøre i byen. De har alle en historie, der handler om både længsel, håb, had og kærlighed. De er mennesker, som du og jeg, de kommer bare fra et helt andet sted. Og nu er de gæster, i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og i hele Europa – for en stund.

Og som Hisham Zaman sagde i aftes, efter filmen var blevet vist i Cinemateket, Bio Carl kl. 19 – 21, med efterfølgende Q & A med filminstruktøren, der i øvrigt er kurder fra Iraq, og flygtning i Norge:

- I vores tradition er du gæst i tre dage, på fjerde dagen, er du en del af familien.

Kære Lars Løkke – og alle andre, der måtte have lyst , du/I kan nå at se filmen ”Brev til Kongen”, i Cinemateket i aften, fredag 19. februar 2016 klokken 21:45. Husk at bestille billetter i forvejen, de er ikke så dyre, men jeg lover dig, at du får valuta for pengene. Masser af menneskelige historier og værdier lander i dit skød. Sådan. Tag vare på dem! Det her er mit liv, fortæller historien dig, og hvad nu? Jeg bor nu her i dit land, sammen med dig og vil gerne være din ven, kollega og nabo.

Vil du være min?

Hisham Zaman er blandt andet kendt for filmene Før Sneen Falder og Bawke. Foto: LilSim

Hisham Zaman, født i Kurdistan Iraq, kom til Norge som flygtning, da han var 17 år og startede med at reparerer og pudse biler på Toyota, mens han drømte om at lave film. Er uddannet på Den Norske Filmskole, Lillehammer. Nu er han 41 år, har lavet otte film, hvoraf flere har vundet adskillige priser, Amanda Awards, Norway , Dubai International Film Festival 2014, Göteborg Film Festival 2014 og ved Lecce Festival of European Cinema 2014. Hisham Zaman er i gang med at lave to nye film i Norge, og er efter eget udsagn, ”færdig med at lave film om flygtninge. Nu er det, sjovt nok, hans norske kolleger, der begynder at lave film om flygtninge”, fortæller han.

Se trailer til filmen Brev til Kongen:

Video of qpsRxy3z_pY

Se program for 5th Kurdish Film Festival

Læs mere om Hisham Zaman hos filmbasen IMDB

Mens Tyrkiet stadig er i chok over to fængslede journalister, sørger landet nu over likvideret kurdisk advokat

Lillian Simonsen — Wed, 09 Dec 2015 10:29:49 +0000

Af Lillian Simonsen

af Sultan Çoban, gæsteblogger og freelancejournalist

Den nye tyrkiske regering, der består af AKP alene, blev stiftet for blot fem dage siden, tirsdag den 24. november. Den nye regering har startet første uge med at skyde et russisk jet-fly ned, fængsle to prominente journalister, melde udgangsforbud i flere kurdiske provinser og ikke mindst bevidne likvideringen af anerkendt kurdisk menneskerettighedsjurist.

Blogindlægget blev bragt 5. december 2015, på Sultan Çobans egen blog ”Sultan Çoban - en blog om Tyrkiet, Kurdistan og mig selv iblandt..”

Istanbul 28/11/2015

Klokken er 18.45, folk strømmer så småt til ved pladsen i Kadıköy. De store demonstrationer i Istanbul tager altid form ved Taksim-plads, men på den asiatiske del af byen er demonstrations-centrummet lige ved siden af ’tyr’-statuen i Kadıköy. Det er hovedsageligt unge aktivister der forbereder demonstrationen, cirka tyve af dem har veste på med teksten ’Halkevleri’, en NGO, der har eksisteret i Tyrkiet siden 1932. De er i dag samlet for blandt andet at kritisere regeringens efterhånden korte lunte, hvad angår både ytringsfrihed og pressefrihed. Men demonstrationen har ændret indhold med likvideringen af den kurdiske topadvokat Tahir Elci. Siden det første valg den 7. juni har den kurdiske regionen været præget af en genetableret konflikt mellem tyrkiske sikkerhedsstyrker og kurdiske YDG-H. Konflikten har indtil videre dræbt omkring 200 civile ifølge Human Rights Association i Tyrkiet. De hundredevis af dræbte civile og den uopklarede likvidering af Elci, minder befolkningen i den kurdiske region om de såkaldte mørke 90’ere, hvor mord på prominente kurdere var en daglig nyhed.

Aktivisterne danner menneskekæde omkring demonstranterne og kropsvisiterer samtlige, der vil med ind i mængden. Selvkontrol på trods af at der står omtrent 100 politimænd med våben og vandkanoner lige overfor. Venstreorienterede og kurdiske forsamlinger som denne, er efterhånden vant til at politi og sikkerhedsfolk er mere til skade end gavn, ofte ender disse demonstrationer med vandkanoner og tåregas. Efter at ISIS angreb en fredsdemonstration i Ankara, hvor over 100 personer mistede livet, stoler de unge aktivister ikke længere på, at staten beskytter dem, derfor varetager de selv sikkerheden.

- Politiet viser sig atter for at minde folk om politivold og derfor skræmme folk væk fra demonstrationen, siger en dame fra mængden.

Billedtekst: Omkring 100 politimænd på vagt overfor demonstranterne i Kadiköy. Foto: Sultan Coban

- Vi havde oprindeligt planlagt denne her demonstration for flere dage siden for at kritisere regeringens Rusland-politik i forbindelse med nedskydningen af det syriske jetfly. Men inden længe blev journalisterne Can Dündar og Erdem Gül fængslet, så vi blev nødt til at ændre indhold igen. Og så i dag, timer inden vores demonstration, hører vi, at fredsmægleren Tahir Elçi er blevet likvideret. Derfor er vi i dag samlet for at mindes ham og fordømme morderne bag, siger 27-årige aktivist Cihan Uyanik fra ’Halkevleri’.

Uyanik peger på, at der siden det første valg den 7. juni, er der sket så mange forfærdelige hændelser i Tyrkiet, at det er svært at følge med og organisere demonstrationerne.

Billedtekst: Demonstranter i Kadiköy råber slogans imod likvideringen af kurdiske jurist Tahir Elci. Foto: Sultan Coban

Demonstranterne har skilte i hånden, hvor der står ”Tahir Elçi er udødelig” og ”Vi er alle Tahir Elçi”. Sidste sætning er et slogan, der senest blev brugt, da den armenske journalist Hrant Dink blev likvideret foran sin avis AGOS i Istanbul.

I dag oplevede tyrkerne et deja-vu, da kurdiske Elçi blev likvideret på åben gade, mens kameraerne sendte live fra hans hjemby Diyarbakır, mens han var ved at afholde et pressemøde. Elçi, der i øvrigt var formand for Sammenslutningen af Advokater i Diyarbakir, opfordrede de tyrkiske sikkerhedsstyrker og den kurdiske oprørsbevægelse PKK til at lægge våbnene fra sig, og til at vise omhu til de mange historiske arv i Diyarbakır, som i de sidste par måneder er blevet udsat for groft hærværk grundet den genopblussede konflikt mellem PKK og tyrkiske sikkerhedsstyrker.

Videooptagelser viser hvordan Elçi’s fredstale bliver afbrudt af skud, hvorefter han forvirret bukker sig. På næste billede ligger Elçi på jorden med et blodpøl ved hovedet, formentlig død på stedet.

Var et offer siden kontroversiel udtalelse

Regeringsvenlige tyrkiske medier såsom Sabah, Star og Yeni Safak var hurtige til at formidle likvideringen som, at Elçi blev myrdet af PKK affilierede millitanter. Andre medier – heriblandt flere internationale – beskrev hændelsen som, at Elci blev fanget i et krydsild mellem PKK-afillierede YDG-H og tyrkisk politi. Om end det stadig er uklart, hvem der står bag den tragiske handling, peger videooptagelser og vidner på, at der er tale om skud fra en sniper tilhørende tyrkiske sikkerhedsstyrker. Obduktionsrapporten viser, at det enkelte skud, der dræbte Elçi, starter fra nakken af og går ud fra hans venstre øje.

Elçi var et højt respekteret og elsket navn i kurdiske kredse. Han var samtidig formand for Juristrådet i Diyarbakır og var en af de fremtrædende fredsmæglere, som formåede både at kritisere den tyrkiske sikkerhedspolitik, men også kurdiske PKK. Elçi kom for alvor i søgelyset så sent som den 20. oktober 2015, hvor han blev anklaget for at føre terrorpropaganda. Anklagen var grundet i et debatprogram, Elçi deltog i på CNN-Türk, hvor han ytrede at ”PKK ikke er en terrororganisation, men en bevæbnet politisk organisation med et politisk vision”. Ytringen bragte Elçi i fængsel, han blev dog løsladt to dage efter med en fortsat kørende dom mod ham. Det var også denne ytring, der medførte adskillige dødstrusler mod Elçi fra højreorienterede nationalistiske grupper. I den seneste tid afslørede Elçi overfor internationale som nationale medier, at han var klar over, at han er et mål for højre nationalister i landet og truet på livet grundet sine kontroversielle holdninger.

90’erne om igen?

Likvideringen af kurdiske Elçi kommer blot to dage efter, at to prominente journalister fra den tyrkiske avis Cumhuriyet (Republikken) blev fængslede. Fængslingen skyldes en nyhedsartikel, som Dündar skrev for fire måneder tilbage. I artiklen afslører Dündar med dokumenter og billeder en i forvejen kendt sag om den tyrkiske efterretningstjeneste, der med lastbilskonvojer fragtede våben til islamistiske grupper i Syrien.

Sagen var forinden den afslørende artikel lukket af præsident Erdoğan, der påstod, at våbnene ikke var til islamister, men derimod til türkmenske oprørsgrupper. Anklageren af Dündar og Gül er også selveste præsident Erdoğan.

Arrestationen af journalisterne, og seneste likvidering af Tahir Elçi, sammen med den genstartede konflikt i den kurdiske region, minder atter folk om 90’ernes Tyrkiet. De berygtede 90’ere handler om stærk censureret presse, der kun skulle tjene regeringens interesser. Men 90’erne handlede også om uopklarede mord på prominente kurdiske og venstreorienterede politikere, intellektuelle og aktivister, samt likvideringer på åben gade af vigtige journalister såsom Uğur Mumcu og Metin Göktepe.

Den seneste udvikling i Tyrkiet må derfor læses med øje på de mørke 90’ere.

Siden AKP-regeringen kom til magten i 2002 har landets mediesektor gennemgået adskillige slag mod ytringsfriheden og Tyrkiet har ifølge CPJ toppet med flest antal fængslede journalister verden over to år i træk (2012 og 2013).

Hvor de oppositionelle journalister i 90’erne blev likvideret, bliver de i dag fængslede, ofte ved personlig anklage fra højtstående regeringspolitikere. En undtagelse er armensk-tyrkiske journalist Hrant Dink, der trods sine dialogfremmende ytringer, blev likvideret af en tyrkisk nationalist med links til det tyrkiske sikkerhedsvæsen.

Likvideringen af kurdiske Tahir Elçi minder både tyrkerne om mordet på Hrant Dink i 2008, men den trækker især på den kollektive hukommelse omkring 90’erne, hvor kurderne bl.a. bevidnede mordet (i 1992) på den højtelskede kurdiske forfatter og filosof Musa Anter, også myrdet i Diyarbakır.

Diyarbakir er den største kurdiske by i Tyrkiet, og bliver af millioner af kurdere betragtet som politisk hovedstad for et kommende kurdisk selvstyre. Det er også en af de byer i det kurdiske Tyrkiet, hvor politisk aktivitet og ideer om selvstyre har stærke udfoldelsesmuligheder. Det har byen også betalt høje priser for især op igennem 90’erne, blandt andet med sin rekord på fængslede, torturerede og likviderede politikere, intellektuelle, forfattere mm. Forskellen i dag er, at fængslinger og likvideringer straks kommer ud i offentligheden via sociale medier, hvorfor der i dag er flere, der tror på voldeligt overgreb fra statens side, i modsætning til 90’erne, hvor volden af den vestlige del af landet blev opfattet som terrorbekæmpelse. Bemærkelsesværdigt er, at nuværende præsident Erdogan selv fordømte 90’erne og lovede den tyrkiske befolkning fred, stabilitet og aldrig igen mørke tider som 90’erne. Ved AKP’s valgkampagne op til valget den 1. november, sagde statsministeren Davutoglu, at hvis ikke AKP dannede regering alene, så kunne den kurdiske region se frem til en tilbagevending til 90’erne med uopklarede mord.

Billedtekst: En demonstrant med billede af Elci. Foto: Sultan Coban

Tilbage i Kadıköy ved demonstrationen mod likvideringen af Elçi taler jeg med en af de fremmødte Metin Beyazsu, der har et billede af Tahir Elçi hængende på jakken og siger:

- Det er ikke længere statsmord på enkelte personer, som vi så det i 90’erne, i dag bevidner vi massemord (Diyarbakır, Suruç, Ankara).

Metin’s veninde tilføjer:

- Men vi (kurdere) er vant til at dø, vi har intet at miste, vi står stærkere end nogensinde og angreb som disse kan på ingen måde svække os.

Tahir Elçi blev begravet i Diyarbakır søndag den 29. november. Der var hundredetusindvis af fremmødte.

Se originalt blogindlæg på Sultan Çobans egen blog ”Sultan Çoban - en blog om Tyrkiet, Kurdistan og mig selv iblandt.."